Rapport til Dansk georgisk Venskabsforening
Fra Familien Kristiansen, Odder
Skrevet af Fritz, redigeret af Merete
Indledning
I juli måned, de sidste uger af sommerferien, besøgte familien Kristiansen fra Odder vores børnelejr ved Sortehavet. Her bringer vi deres beretning om turen.
Vi er en familie på 7; Merete og Fritz, Emil (14), Frederik (14), Rasmus (9), Mads (7) og Nicole (18, plejedatter). Vi havde en fantastisk spændende og anderledes tur til Georgien i sommers, hvor vi virkelig blev udfordret på nærmest alle leder og kanter.
Idéen
For tid tilbage fik jeg, Fritz, drømmen om at bringe mine børn fra vores rige del af verden sammen med børn fra en fattigere del af verden. Drømmen var, at de på tværs af kulturkløfter, sprogbarrierer, mentalforskelle og meget andet skulle kunne møde hinanden fordi kærligheden vil bygge bro fra menneske til menneske uanset, hvad der står i vejen. Jeg drømte om, at de sammen spillede fodbold og glædede sig og jublede sammen, når det lykkedes for dem at udrette noget, de gerne ville. I flere år blev det ved drømmen. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Gud hjalp os på vej!
Guds ledelse
En dag inden sommerferien sad Merete og jeg og prøvede at finde et rejsemål for vores ferie. Budgettet var lidt stramt, så vi lukkede computeren lettere modløse, idet vi oprigtigt sagde til Gud: ”Gud i himlen, vil du lede os på ferie i år.”
Næste dag sad jeg på kontoret og gennemgik posten. Dette blad kom forbi. Jeg bladrede det langsomt igennem, mens jeg skimmede ned over teksterne og billederne om arbejdet i Georgien. Mit hjerte tog på langfart og Helligånden fik en mulighed for at komme i nærheden af en fortravlet mand. På næste side slog jeg op til billeder og teksten af børn, der i fjor var på børnelejr ved Sortehavets kyst, og der er det jeg mener, at Helligånden pegede på en mulighed for at bønnen fra aftenen i forvejen kunne gå i opfyldelse. Jeg følte, at jeg skulle række ud i tro efter at bringe min familie på dette års børnelejr ved Sortehavet.
Det viste sig hurtigt, at dørene gik op i forhold til aftaler med Dansk Georgisk Venskabsforening, vores mulige ferieuger og budgettet. Den 22. Juli kunne vi skrive følgende på vores blog:
Kære ven ...Om 3 timer forlader vi vores hjem i Odder for at begive os ud på årets eventyr for os.Vi har lige deltaget på en fantastisk Sommeroase på Rudehøj Efterskole i Odder og er vel udrustet til at drage ud i vores lille mission.Vi kan oplyse om, at vi er klar med fodbold-, guitar-, leg- og danseaktiviteter, som vi havde planlagt. Vores 7 kufferter er fulde til randen og vi udnytter vores vægtgrænser til det yderste. Vi medbringer 3 dvd-afspillere, 1 gethoblaster, 20 kg. legoklodser, 20 kasketter, 50 nøgleringe. Desuden er vores 70.000 kr. budget rullet ind i fuldt mål, og vi har derfor en del penge med, som vi skal udnytte til indkøb af, hvad børnene måtte have behov for og hvad skoledriften i Tblisi har behov for.
Vidnesbyrd fra børnene
Emil: Bjergture og byture med cafébesøg var specielt godt og
Interessant.
At synge lovsange og lære børnene nogle af dem. At have
fællesskab med de andre børn på denne møde var specielt for
mig.
Rasmus: Det hele var rigtig godt. Det bedst var at være sammen med
børnene. Det var sjovt at spille fodbold med dem og lege med
dem. De lærte mig også mange ord på georgisk. Jeg var den, der lærte mest georgisk. Jeg kunne godt tænke mig at rejse derned igen. Jeg blev venner med én af pigerne, der hedder Rada og en dreng, der hedder Luca.
Frederik: Da vi var kommet ud over det at være genert over mødet med børnene, var det godt at gå forbi dem og sige ”hej”, uden problemer. Det at jeg kunne lære nogle udenlandske børn, der taler et helt andet sprog, at spille lidt guitar også fornemme, at de blev bedre og bedre hver dag, var megafedt.
Mads: Det bedste var at bade med dem og lege med Lego med dem.
Behovene i Georgien
At træde ud i lufthavnen i Tiblisi var ikke noget problem. Men udenfor lufthavnen begyndte mødet med et meget fattigt land. Et land, der kun lige er ved at etablere en infrastruktur, hvorpå der kan drives handel og økonomisk vækst, der sikkert kun lige kan sætte et tempo, hvorfra man kan nå at ane bagsmækken af vestens vækst for derefter at konstatere, at man er håbløst bagud. Et land, der karakteriseres som en slyngelstat, hvor korruption, mafia og afpresning er en del af hverdagen. Et land, hvor gamle koner i lasede kjoler, rynkede og slidte ansigter med to brune tænder i munden tigger penge ved de store seværdigheder af de få turister, der er. Et land, hvor 6 – 8 årige drenge løber rundt i tæt befærdede gadekryds i laset tøj og tigger penge af bilisterne, der holder for rødt. Affald smider man bare omkring sig. Rod og uorden. Masser af hjem og bygninger, der ikke har været vedligeholdt siden 1990, hvor Sovjetunionen gik i opløsning; det ligner en losseplads. Hvis der så bare blev malet en lille smule og ryddet mere op, kunne det måske bære lidt mere præg af, at der trods alt ligger et håb og ulmer under hele overfladen. Men det virker meget depressivt på mig dette samfund. Enorm arbejdsløshed; tæt på 50% synes jeg at have opfanget. Mændene er modløse. Det giver problemer i ægteskaberne og familierne ; druk og vold og skilsmisser. Det hele virker som om, landet er inde i en nedadgående formørkende spiral. Den nu siddende præsident er den tredje i træk, der ikke har kunnet undlade at berige sig selv ved statens midler. Folket er trætte af den politiske situation. Det hele er anspændt. Æv, hvor er det vanskeligt for denne befolkning. Måtte Gud se i nåde til dette land, dets økonomi og dets ledere.
Jeg kan kun opfordre til, at man beder for dette land; de kristne, landets ledere, fred og forløsning og genoprejsning.
Vi fik ved Guds nåde lov til at tage af sted til Georgien denne sommer med hele vores familie. Vi var sammen med dejlige mennesker, der giver sig selv for fattige børns skyld. Trofaste kristne, der i trængsel beder og håber på bedre tider.
Lejrens leder Tea Gulbiani evnede at bringe en dansk familie og hvad dermed følger ind som et forsøg på en ekstra gestus overfor børnene. Det er vi meget glade for.
Vores velsignelse
Vores velsignelse var at kunne bringe glæde til børnene i form af fodboldspil, guitarspil og –sang, dans og leg med Legoklodser og spillekort. Vi fik også mange muligheder for at lovprise Gud sammen med børnene og de voksne, vi underviste dem i Guds ord. Vi bad for dem, idet vi salvede dem med olie, og mange blev helbredt fra bl.a. øre smerter pga. den megen baden i Sortehavet.Vi bad også for en ung mands fremtid. Gud virkede og rørte ham. Næste dag ringede han og fortalte, at han næste dag ikke længere havde lyst til at ryge og var meget rørt over Guds berøring via forbønnen.
Vores børn så alle disse små og for os store mirakler. Hver gang vi havde noget, vi syntes var svært, bad vi over det. Meget ofte kunne vi senere på dagen minde hinanden om, at vi igen havde oplevet et bønnesvar. De danske og de georgiske børn så kærligheden slå bro over et væld af forskelligheder og pga. kærligheden, blev der dannet relationer og knyttet bånd. En stærk oplevelse for unge og relativt uerfarne mennesker.
Som familiefar kunne jeg ikke ønske mig nogen bedre ferie oplevelse for mine børn. En slags trosferie. Først på sommerlejr også bagefter på missions tur. Hvilken rigdom at kunne få lov til at træde ud på ”bølgerne” sammen med Jesus. Tak til ham. Men også tak til Dansk Georgisk Venskabsforening for tilliden til at lade os komme med på jeres sommerlejr ved Sortehavet.
torsdag den 25. oktober 2007
onsdag den 20. juni 2007
Georgien - et land i nød
Georgien er et land på 69.700 km2 med 5,4 mio. mennesker, hvoraf 1,2 mio. bor i hovedstaden Tbilisi. Landet har en af de ældste kulturer i verden. Man mener, at Tubal Kain, som nævnes i 1. Mosebog kap. 4, kan tilbageføres til Georgien. Ligeledes nævnes det i kap. 9, at Noa plantede en vingård, da han gik ud af arken. Det mest sandsynlige sted for dette nær Ararats bjerg er Georgien.
Det har haft en omskiftende historie som nabo til gamle riger som Persien, Assyrien og Tyrkiet. Også mongolerne, maurerne og andre, muslimerne, har sat blodpletter i landets historie.
Med trusler fra stærke fjender mod syd indgik Georgien et delvis frivillig forbund med Zarens Rusland, der varede fra år 1800 til 1917, hvor det ved Det osmanske Riges fald og revolutionen i Rusland fik en kort selvstændighed. Den blev dog afbrudt af sovjethæren, som invaderede landet 25.02.1921.
Nino af Kapadokien bragte kristendommen til Georgien i år 330, men allerede i det første århundrede var store kolonier af grækere, der havde bosat sig ved Sortehavets østlige bred i Georgien, blevet evangeliseret. Den ortodokse Kirke har en væsentlig indflydelse i landet i dag. Der findes dog også små evangeliske kirker (pinsevenner og baptister), ligesom der er en del jøder. Omgivet af muslimske folkeslag, er der naturligvis også mange muslimer med vidt forskellige traditioner.
I det hele taget er befolkningen delt op i 80 forskellige folkegrupper. De fem største er: georgere 74%, armeniere 7.7%, russere 6.5%, azerbajdianere 4.6% og ocettere 3%. Til trods for dette overflødighedshorn af etniske grupper, har der aldrig været væsentlige indbyrdes problemer mellem dem. Kristne og muslimer har levet i fredelig sameksistens. Selv jøderne har aldrig været forfulgt i Georgien. Deres synagoge ligger klods op ad den ortodokse Domkirke i Tbilisi.
Men Josef Stalin, som var georgier, delte landet i fire republikker for at få flere stemmer til Den højeste Sovjet, desuden flyttede han store folkegrupper, og det har efter USSRs fald ført til mange genvordigheder. Landet har siden 1992 haft fire borgerkrige, og Rusland har besat Abkasien med den lange kyststrækning mod vest til Sortehavet. Samtidig har russerne, der sad på en del af infrastrukturen lukket for gas og olieforsyningerne til landet.
Derfor er landet enormt forarmet. 75% af de arbejdsduelige er arbejdsløse. De 15%, som er ansat i statsadministrationen, får ingen løn. De sidste 10% er sikkert mafiafolk. Landet var et frugt og vinland. Nu produceres der ingenting. Frugttræerne er faldet for øksen, fordi man skulle have brænde til opvarmning og til at varme maden. Jeg spurgte, hvorfor de ikke producerede vin, og svaret lød: ”Vi har ingen flasker!” Men når der sjældent er el og der ofte er lukket for vandet, trækarrene til gæring af vin er faldet fra hinanden og derefter brugt til brænde, hvad gør man så?
Mange gange har jeg besøgt landet og tabt mit hjerte til folket. Allerede i 70’erne tog vi i Dansk Europamission ansvaret for at oversætte og trykke Bibelen til georgisk. To oplag blev smuglet ind, og da jerntæppet faldt, blev jeg inviteret af Patriarken. Han er en levende kristen, og vi har fået et varmt venskab. Også præsidenten, Eduard Sjevardnadze, som jeg har mødt tre gange, er en personlig kristen, som behøver al vor forbøn.
Det er svært at forstå, hvordan folk kan eksistere under disse vanskelige forhold, men her har jeg mødt mennesker, som af hele deres hjerte sætter deres lid til Gud, som vi siger, at vi gør, mens vi mindst lige så meget regner med vore pensioner, sygehuse og alt det andet, som giver os tryghed.
I min pensionist-tilværelse er jeg blevet valgt til at være formand for ”Dansk Georgisk Venskabsforening – Mission til Georgien”, som trods få midler er aktiv i landet. Dansk Europamission har overgivet de projekter, som jeg startede, og de midler, der var øremærkede til landet, har de også givet til os. Vi støtter en børneklub, hvor børnene får undervisning, mad, tøj og fodtøj. Samtidig er der søndagsskoleoplæring og det er til stor opmuntring for dem og deres familier, hvor mange har åbnet sig for evangeliet.
Desuden understøtter vi 70 børn, som derved får skolegang og mad, men behovet for at hjælpe flere børn er enormt. Det koster 150 kroner om måneden. De fleste familier kan ikke sende deres børn i skole, fordi børnene ikke har fodtøj og klæder og ikke kan få mad med. Skolebøger skal også købes. Det koster 150 kr. om måneden at adoptere et barn fra Georgien, og vi garanterer for, at pengene går til barnet. Vi oplyser gerne navn på barnet, så man kan bede for sit barn, men vi videregiver ikke adresser.
Hans Kristian Neerskov
Det har haft en omskiftende historie som nabo til gamle riger som Persien, Assyrien og Tyrkiet. Også mongolerne, maurerne og andre, muslimerne, har sat blodpletter i landets historie.
Med trusler fra stærke fjender mod syd indgik Georgien et delvis frivillig forbund med Zarens Rusland, der varede fra år 1800 til 1917, hvor det ved Det osmanske Riges fald og revolutionen i Rusland fik en kort selvstændighed. Den blev dog afbrudt af sovjethæren, som invaderede landet 25.02.1921.
Nino af Kapadokien bragte kristendommen til Georgien i år 330, men allerede i det første århundrede var store kolonier af grækere, der havde bosat sig ved Sortehavets østlige bred i Georgien, blevet evangeliseret. Den ortodokse Kirke har en væsentlig indflydelse i landet i dag. Der findes dog også små evangeliske kirker (pinsevenner og baptister), ligesom der er en del jøder. Omgivet af muslimske folkeslag, er der naturligvis også mange muslimer med vidt forskellige traditioner.
I det hele taget er befolkningen delt op i 80 forskellige folkegrupper. De fem største er: georgere 74%, armeniere 7.7%, russere 6.5%, azerbajdianere 4.6% og ocettere 3%. Til trods for dette overflødighedshorn af etniske grupper, har der aldrig været væsentlige indbyrdes problemer mellem dem. Kristne og muslimer har levet i fredelig sameksistens. Selv jøderne har aldrig været forfulgt i Georgien. Deres synagoge ligger klods op ad den ortodokse Domkirke i Tbilisi.
Men Josef Stalin, som var georgier, delte landet i fire republikker for at få flere stemmer til Den højeste Sovjet, desuden flyttede han store folkegrupper, og det har efter USSRs fald ført til mange genvordigheder. Landet har siden 1992 haft fire borgerkrige, og Rusland har besat Abkasien med den lange kyststrækning mod vest til Sortehavet. Samtidig har russerne, der sad på en del af infrastrukturen lukket for gas og olieforsyningerne til landet.
Derfor er landet enormt forarmet. 75% af de arbejdsduelige er arbejdsløse. De 15%, som er ansat i statsadministrationen, får ingen løn. De sidste 10% er sikkert mafiafolk. Landet var et frugt og vinland. Nu produceres der ingenting. Frugttræerne er faldet for øksen, fordi man skulle have brænde til opvarmning og til at varme maden. Jeg spurgte, hvorfor de ikke producerede vin, og svaret lød: ”Vi har ingen flasker!” Men når der sjældent er el og der ofte er lukket for vandet, trækarrene til gæring af vin er faldet fra hinanden og derefter brugt til brænde, hvad gør man så?
Mange gange har jeg besøgt landet og tabt mit hjerte til folket. Allerede i 70’erne tog vi i Dansk Europamission ansvaret for at oversætte og trykke Bibelen til georgisk. To oplag blev smuglet ind, og da jerntæppet faldt, blev jeg inviteret af Patriarken. Han er en levende kristen, og vi har fået et varmt venskab. Også præsidenten, Eduard Sjevardnadze, som jeg har mødt tre gange, er en personlig kristen, som behøver al vor forbøn.
Det er svært at forstå, hvordan folk kan eksistere under disse vanskelige forhold, men her har jeg mødt mennesker, som af hele deres hjerte sætter deres lid til Gud, som vi siger, at vi gør, mens vi mindst lige så meget regner med vore pensioner, sygehuse og alt det andet, som giver os tryghed.
I min pensionist-tilværelse er jeg blevet valgt til at være formand for ”Dansk Georgisk Venskabsforening – Mission til Georgien”, som trods få midler er aktiv i landet. Dansk Europamission har overgivet de projekter, som jeg startede, og de midler, der var øremærkede til landet, har de også givet til os. Vi støtter en børneklub, hvor børnene får undervisning, mad, tøj og fodtøj. Samtidig er der søndagsskoleoplæring og det er til stor opmuntring for dem og deres familier, hvor mange har åbnet sig for evangeliet.
Desuden understøtter vi 70 børn, som derved får skolegang og mad, men behovet for at hjælpe flere børn er enormt. Det koster 150 kroner om måneden. De fleste familier kan ikke sende deres børn i skole, fordi børnene ikke har fodtøj og klæder og ikke kan få mad med. Skolebøger skal også købes. Det koster 150 kr. om måneden at adoptere et barn fra Georgien, og vi garanterer for, at pengene går til barnet. Vi oplyser gerne navn på barnet, så man kan bede for sit barn, men vi videregiver ikke adresser.
Hans Kristian Neerskov
tirsdag den 19. juni 2007
Projekter i Georgien
Fadderbørn
Danske faddere sikrer 64 børns skolegang og mad med et månedligt beløb på 150 kroner. Du kan være med til at sikre et barns fremtid.
Pensionister
100 pensionister, der bor i yderste fattigdom, får 70 kroner om måneden fra Danmark.
Jesu Børn
35 børnehjemsbørn får bibelundervisning, lærer at læse og skrive. Præsten besøger dem en gang om ugen.
Fattige familier
De modtager fødevarer, medicin og tøj to gange årligt.
Bibler
Bibler til troende familier, der ikke har råd til at købe en. Ny oversættelse, smukt indbundet. Kun kr. 200,-
Danske faddere sikrer 64 børns skolegang og mad med et månedligt beløb på 150 kroner. Du kan være med til at sikre et barns fremtid.
Pensionister
100 pensionister, der bor i yderste fattigdom, får 70 kroner om måneden fra Danmark.
Jesu Børn
35 børnehjemsbørn får bibelundervisning, lærer at læse og skrive. Præsten besøger dem en gang om ugen.
Fattige familier
De modtager fødevarer, medicin og tøj to gange årligt.
Bibler
Bibler til troende familier, der ikke har råd til at købe en. Ny oversættelse, smukt indbundet. Kun kr. 200,-
Hvordan kan du hjælpe?
Forbøn
Bed til Gud for de fattige og syge mennesker i Georgien. Fortæl dine venner om os og vore projekter – og giv dem vort blad.
PBS
Den letteste måde at støtte os på. Vi kan se, hvad der kommer ind af penge, så vi bedre kan planlægge vore indsatser i fremtiden.
Girokortet
Findes i bladet. Gaver til vores forening kan trækkes fra i skat ifølge Ligningslovens §8a. og §12 stk. 2. Gavigiro 1 689 8600.
Bankoverførsel
Bidrag kan også overføres til vores konto 1199-0016898600. Angiv hvilket projekt, du vil støtte.
Gavebrev
Her lover man et fast beløb eller en procentsats af sin løn eller pension over en periode på 10 år.
Bed til Gud for de fattige og syge mennesker i Georgien. Fortæl dine venner om os og vore projekter – og giv dem vort blad.
PBS
Den letteste måde at støtte os på. Vi kan se, hvad der kommer ind af penge, så vi bedre kan planlægge vore indsatser i fremtiden.
Girokortet
Findes i bladet. Gaver til vores forening kan trækkes fra i skat ifølge Ligningslovens §8a. og §12 stk. 2. Gavigiro 1 689 8600.
Bankoverførsel
Bidrag kan også overføres til vores konto 1199-0016898600. Angiv hvilket projekt, du vil støtte.
Gavebrev
Her lover man et fast beløb eller en procentsats af sin løn eller pension over en periode på 10 år.
Daglig ledelse
Formand, Hans Kristian Neerskov, Tlf. 39661933. Telefax 39661934
Sekretær, Iris Jørgensen, Tlf. 47315315
Kasserer, Leif Jørgensen, e-mail: leif_jorgensen@yahoo.dk
Redaktion, Tea Gulbiani, e-mail: teona@email.com
H.K. Neerskov (ansv.), e-mail: hk@neerskov.org
Sekretær, Iris Jørgensen, Tlf. 47315315
Kasserer, Leif Jørgensen, e-mail: leif_jorgensen@yahoo.dk
Redaktion, Tea Gulbiani, e-mail: teona@email.com
H.K. Neerskov (ansv.), e-mail: hk@neerskov.org
§2 Formål
(udpluk af foreningens vedtægter)
Foreningens formål er at knytte venskabsbånd mellem Danmark og Georgien.
Dette gøres bl.a. ved
- at udføre velgørende arbejde og nødhjælpsaktioner i Georgien.
- At formidle økonomisk støtte til fattige familier i Georgien.
- At støtte missions– og kristenaktiviteter både gennem Den ortodoxe kirke og andre kristne kirker i Georgien.
- At fremme demokratiet i Georgien, bl.a. ved at invitere georgiere til Danmark og introducere dem til det danske demokrati.
- At skabe interesse for Georgien i Danmark.
- At formidle kontakt mellem danskere og georgiere gennem interessesfærer som kunst, kultur, kirkeliv, velgørenhed, litteratur, presse, uddannelse, økologi, økonomi, videnskab, sport o.a.
- At invitere georgiske børn på ophold i Danmark.
- At bistå og fremme forretningsaftaler mellem Danmark og Georgien.
- At informere gannem presesn og interne informationer (blad, breve m.m.).
- At virke gennem alt, som fremmer disse formål.
- At rejse midler til ovenstående.
Abonner på:
Opslag (Atom)